Den om Ta-daa-lister...

10 (+1 måske) gode råd til (enlige) mødre…

… Hvordan klarer du hverdagen med 4 børn, og så tilmed alene?

Jamen det skal jeg fortælle dig… Kaffe.. Masser af kaffe, en smule vin og en hulens masse planlægning, overspringshandlinger og gode råd😂

Her kommer 10 + 1 råd til, nemmere at klare hverdagen alene med flere børn end gennemsnittet (eller bare 10 råd til at overleve forældreskab nemmere) 🤷‍♀️

(ps. Hvad egentlig lyst til, bare at skrive “kaffe” og “vin” skiftevis 10 gange! 😂 Men må hellere være bare lidt seriøs)

1- Glem det-

Glem alt om, at ville være perfekt og nå det hele… Det er simpelthen at sætte barren for højt.

Træk vejret, bare i når de vigtigste ting, så går resten nok.

2- søndagslisten –

Hver søndag tjekker jeg intra/Aula, mit eget skema og kalenderen. Jeg synkroniserer min kalender med vores family planner og sørger for at vide præcis hvad der skal ske den kommende uge i form af møder, ture og legeaftaler.

På den måde bliver ugen mere overskuelig, og jeg kan planlægge mig ud af stressede situationer, hvor jeg ikke ellers ville kunne bevare overblikket.

3- indkøb-

Jeg handler alle tørvarer, og alt der kan fryses eller holde sig til én hel måned ad gangen. Her taler vi toiletpapir, sæber, frostvarer, brød, pålæg, kød, pasta osv osv osv..

Derudover har jeg en madplan for en hel måned ad gangen, og handler så vidt muligt kun om søndagen. Her har jeg sammen med “månedslisten” ud fra madplanen, lavet “ugelister”. Der står hvad jeg skal handle hver søndag til madpakker og aftensmaden.

Derfor står jeg aldrig og mangler noget til madpakkerne eller skal finde på aftensmad i sidste øjeblik. Det tager tid, men den kommer tifoldigt igen i sidste ende.

4- labels – 

Børn er og bliver børn. De roder og de lægger sjældent ting på plads helt af sig selv.

Derfor har jeg i mit hjem sat dymo labels på “alt” 😂

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at man ved hvor der skal stå glas, kopper eller skåle i køkkenet. Og man kan i kælderen nemt finde ekstra skriveredskaber, tape eller en elpære.

Alt står i kasser eller på hylder, med en label der fortæller hvad der er i kassen eller på hylden.

Selvfølgelig afhjælpe det ikke vasketøj på teenagerens gulv, eller legetøj i stuen. Men det hjælper da en smule, og så er der en form for system.

5- Lange dage-

Min hadedag er torsdag! Jeg hader, hader, hader torsdag!

Fra 16.45-21.00 har vi 3 x gymnastik den dag. 🙈 Derfor er det en smule hektisk, og ingen spiser sammen. Jeg sørger derfor for, at der i min madplan altid er kalkuleret med rester eller nem mad den dag.

I dag skal vi fx. bare have toast, så kan vi nemlig alle spise på skift, alt efter hvad tid vi er hjemme.

Og skulle man have dårlig samvittighed over en dag som mine torsdage, så henviser jeg til råd nr. 1 😉 vi kan ikke nå det hele.

6- farvekoder-

Det virker en smule tosset, men da mine børn var små, (eller mindre om i vil) havde de hver sin farve.

Hver deres håndklæder, hver deres kopper, tallerkener, sokker, tandbørster osv. alt i “deres farve”…

Det var så smart, at jeg med lys og lygte leder efter ensfarvede sokker i grå, sort, lyserød og mørkeblå, bare for at genoptage mit gamle system.

Alt var nemmere med farvekoder, og alt fandt nemmere deres ejermand på den måde.

Note til mig selv – opret farvekoderne igen! 🙈

7- Snack kassen-

Når mine børn kommer hjem fra skole, SFO eller børnehave, er de altid sultne. Og guderne skal vide, der bliver ramaskrig hvis ikke jeg er forberedt på problemet.

Derfor har jeg en “snack kasse” med figenstænger, riskiks, rosiner, kiks, boller eller hvad der ellers var spændende når jeg handler. Og så er der selvfølgelig også en stor frugtskål.

På den måde kan de tage når de kommer hjem, hvis de ikke kan vente til aftensmaden.

Jeg bruger gerne de små snacks, da de ellers ville spise 3 skriver rugbrød, og så ingen aftensmad… Og den går bare ikke, at de er de sultne igen kl. 18/19😝

8- Husmøde – 

Vi kender den allesammen, det er næsten umuligt at få børnene til at lave deres pligter, uden at de skal betales, tvinges eller andet. 🤣

Jeg holder istedet det de kalder “husmødre” 😂 Når vi sidder ved bordet og spiser aftensmad, så trækker de en pligt. Den pligt har man i én uge, og så roterer de igen.

Når jeg kan mærke, at de begynder at slække lidt på pligterne, så lægger jeg op til en samtale, hvor de hver især kan komme med input om, hvilke pligter se mener de har lyst til. På den måde føler de sig medbestemmende og det hjælper gevaldigt på motivationen og ansvarsfølelsen.

For mig gør det ingen forskel, om de tømmer opvasker, går ud med affald eller lægger tøj sammen. For mig handler det bare om, at vi hjælpes om nogle ting og så er det næsten ligegyldigt hvad de laver… jeg har ingen præferencer omkring hvad jeg synes de skal gøre. Bare de gør noget der bidrager ☺ og den her taktik mindsker risikoen for diskussioner om at de ikke gider! For de når aldrig at blive trætte af en pligt.

9- Find ro-

Nogle dage er det altså okay at sætte sig i sofaen kl. 20.00, uden at have lavet en skid! 😉 Henviser i øvrigt igen til råd nr. 1😉

Det gavner ingen, at vi ikke passer os selv. Og hvis det betyder serie marathon, med en opvask i baggrunden.. So be it.

Hvis man har brug for en pause, så er der (u)heldigvis ingen der løber med opvasken, eller tager vasketøjet fra dig! Det er helt okay at sige “jeg gør det i morgen” og tage “fri” en aften.

Der er selvfølgelig mange der ikke kan være i sig selv, hvis de ikke har ordnet alt inden de lander på sofaen. Men lærer man at være i det, så er det helt okay at tage en pause!

10- Lad dem-

Gør det ærligt talt nogen skade, at din 4 årige vil have prisessekjole på i bilka? Eller at din teenager ikke gider spise sammen med jer andre?

Ind imellem er der okay, at slække på reglerne… Jeg ser det ikke som om jeg ikke gider tage kampen, men spørger istedet mig selv, hvem den kamp egentlig gavner.

Selvfølgelig skal det ikke være hverdagskost, at de små krapyler dikterer hverdagen, men ind imellem er det helt okay at de får lov til noget “specielt” som alligevel ville have skabt ballade hvis du sagde nej. Det er totalt win/win for alle. Og vi andre smiler jo bare når vi ser dig i bilka med en prinsse og en ninja turtle 😂

10+1 – Kaffe og Vin-

Need i say more! ❤

Kærligst A.

 

- AleneMor

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hit me!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den om Ta-daa-lister...