Den kedelige (men obligatoriske) introduktion

Dating og dealbreakeren…

Jeg savner privatfester og den måde vi mødte hinanden for 10 år siden!!!

Dengang opdagede vi kemien, før vi fik al fakta, hvilket er en fordel for en som mig. 🙂

Jeg har efterhånden været single i snart 1,5 år, jeg har datet lidt, og fejlet en masse. Jeg siger ikke at jeg altid er den der bliver afvist, for sådan er det heller ikke, jeg er også slem til at se på personens “fakta” og være kritisk, istedet for at møde dem og se om der er kemi. Jeg siger bare, at jeg ind imellem ville ønske at der var mere “ja-hat” og mindre kritisk analyse og “vindues-shopping” 😛

Jeg har nu prøvet Tinder og Happn…. Og jeg havde ellers svoret da jeg blev single, at det skulle jeg slet ikke ud i at prøve! Men jeg er en svag sjæl uden rygrad, de børnefri weekender er lange og jeg har i øvrigt også indset, at vi ikke møder folk ude i den virkelige verden mere… Så jeg er også faldet i fælden.

Nu er det så sådan, at jeg normalt ville kalde mig selv et rummeligt menneske, der møder folk med åbent sind og ikke dømmer. Men der gik jo ikke længe inden jeg indså hvor kritisk jeg pludselig selv er blevet når man kan swipe 100 mennesker til højre og venstre, hurtigere end det tager at brygge kaffen man burde drikke sammen istedet.

Jeg er ofte blevet afvist, fordi jeg har 4 børn, eller fordi jeg ikke ønsker flere børn (altså biologisk, et par bonusser er helt fint). Jeg fik lidt den der, “ej, det er da ikke okay… Jeg ved det lyder af meget med 4 børn, men de er jo nemme og jeg leder ikke efter en far til dem. Hvorfor kan jeg i det mindste ikke få chancen, for at vise hvem jeg er”…..

Men en aften sad jeg på tinder, jeg swipede på livet løs, og ikke mange gik igennem nåleøjet. Det slog mig pludselig hvor overfladisk og kritisk jeg selv er. Dem der afviser mig med børn som begrundelse, har da i det mindste noget at have det i. Det er jo en god grund, at man ikke kan magte 4 børn, eller at man selv ønsker at få børn.

Jeg følte mig pludselig som et ret dårligt menneske, for dem jeg swipede væk, var nogle jeg swipede væk, fordi de ikke lige passede det glansbillede jeg havde af hvordan han skulle se ud, eller fordi hans billeder gav mig en sårlig undskyldning for at putte ham i en “kasse” jeg ikke brød mig om.

Jeg er bare helt ærlig nu, og jeg skammer mig også gevaldigt over at indrømme det her…. men jeg fandt ud af, at jeg blandt andet swipede følgende mænd væk…

  • Blonde mænd
  • Mænd med billeder i bar overkrop
  • Mænd der ikke havde nogen profiltekst
  • Mænd der havde billeder af andre kvinder
  • Mænd der havde billeder af deres børn
  • Mænd der tog billedet nede fra, så de fremstod arrogante (i mine øjne)
  • Mænd der havde billeder af deres hus og bil
  • Mænd der træner meget
  • Mænd der slet ikke er fysik aktive
  • Mænd der ikke bruger nutids-r korrekt (ja i know! don’t even start)
  • osv osv osv

Jeg følte mig SÅ lille da jeg opdagede mit eget mønster… For dét er vindues shopping i den grimmeste form. De her mænd fejler jo intet, det er jo mig der sætter dem i en kasse, fordi jeg har en holdning til hvilke mænd der har de her typer af billeder.

Der er selvfølgelig også nogle gode grunde til at nogle blev swipet væk, blandt andet dem der gerne ville have børn, dem der kun søger sjov og ballade og dem jeg ved jeg ikke ville tænde på… og ja, lad os være ærlige, den sidste er altså vigtig, om i vil det eller ej.

Jeg græmmer mig over mig selv……

Nå.. Men hvad er løsningen så… Ja jeg ved det ikke.. ? Men min konstatering er i hvert fald, at jeg ikke kan være bekendt at være nede over at nogle frasorterer mig på baggrund af min fakta, når jeg gør det samme ud fra deres billeder…

Jeg savner at kunne mødes med mennesker ude i den virkelige verden, for ham den lyshårede fitness fyr, kunne jo lige så godt være “the one” når man møder ham og mærker kemien.

Måske er min idé med det her post, at huske mig selv og andre på, at vi måske er lige i overkanten hurtige til af afskrive mennesker, på grund af omslaget på bogen og forordene, i stedet for lige at give den en chance og læse første kapitel over en kop kaffe.

Måske en ny og forbedrer A. vol. 2, skal blive bedre til at tage ja-hatten på, og komme ud og drikke en masse kaffe, med forskellige typer, for hvad er i grunden det værste der kan ske?

Jeg håber jeg er tilgivet for mit overfladiske dating-mønster… det er opdaget… det er sagt højt…. og nu skal jeg se om jeg kan korrigere mig selv. 🙂

Kærligst A.

 

- AleneMor

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hit me!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den kedelige (men obligatoriske) introduktion